I skal lære om de mest almindelige organer i kroppen. Der lægges vægt på organernes funktion og placering i kroppen.
Papirkopier/prints til undervisningsbrug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node
Du finder en beskrivelse til hver lektion, og du finder de materialer som du skal bruge. Materialer kunne være undervisningsvideoer, eller andre filer som kunne være relevante for undervisningen.
I starter og slutter forløbet med, at besvare den samme quiz. På den måde kan I se, hvor meget nyt I har lært i emnet.
Hjertet er det organ og den muskel, som pumper blodet rundt i kroppen på mennesker.
Hjertet på et menneske er cirka på størrelse med en knyttet hånd, og placeret i brystkassen lidt til venstre for kroppens midterlinie. Det slår, i hvile, cirka 60-100 slag i minuttet. Iltet blod pumpes ud i kroppen via hovedpulsåren(aorta) og afiltet blod pumpes op i lungerne, hvor blodet får tilført nyt ilt.
“Hjertets elektriske system er specielt, fordi det udsender rytmiske signaler af sig selv – i modsætning til normale nerveceller, som skal aktiveres fra hjernen”(Tekst fra hjerteforeningens hjemmeside)
Menneskets hjerte vejer ca. 350 gram (1/200 del af kropsvægten) og måler omtrent 12x9x6 cm.
Se video og billeder af hjertet til højre herfor
Tyndtarmen har en længde på ca. 6 meter og en diameter på 2-3 cm. Tyndtarmen fylder en stor del af det nederste af maven – cirka fra navlen og ned. Tyndtarmens størrelse ændrer sig hele tiden, fordi den har forskellige bevægelsesmønstre. Nogle gange er den lang og andre gange er den kortere.
Tyndtarmens vigtigste opgave er, at næringsstoffer fra maden bliver optaget i tyndtarmen og sendt videre ud i kroppen. Der bliver også tilsat vand i tyndtarmen så maden nemmere kan skubbes videre. (Vandet bliver optaget igen i tyktarmen.)
Fra tyndtarmen ryger føden videre til tyktarmen. Tyktarmen ligger rundt om tyndtarmen. Den har en længde på ca. 1½ meter og en diameter på ca. 5 cm. Dens opbygning er anderledes end tyndtarmen, fordi den står for nogle andre funktioner. Tyktarmen skal hovedsagelig optage vand og salte. Indholdet i tyktarmen er den del af maden, der ikke er blevet fordøjet i tyndtarmen, dvs. mad stort set uden næringsstoffer. Tyktarmen har ikke de samme foldninger som tyndtarmen, da den ikke skal optage lige så meget.
På siden af tyktarmen sidder nogle muskler. Disse muskler laver en bølgebevægelse, som er med til at skubbe al føden videre, så det sikres, at der ikke ligger noget fast i tarmen. .
Efterhånden som maden ryger videre i tyktarmen, tømmes det mere og mere for vand, og på den måde bliver det mere og mere tyktflydende, og til sidst ender det med at komme ud som afføring. Den sidste del af tyktarmen bliver brugt som et lager til afføringen, og dette er praktisk for at kunne holde afføringen tilbage for at udsætte et toiletbesøg. Denne del af tarmen kaldes endetarmen og går ud til endetarmsåbningen. Afføringen består af vand, salt, slim og bakterier, som kroppen ikke havde brug for. Lugten i afføringen kommer fra bakterierne i tyktarmen.
Se video og billeder af tyndtarm og tyktarm til højre herfor
Hjernen er populært sagt den del af centralnervesystemet som findes inde i kraniet. Hjernen er hjemsted for tænkning og følelser. Hjernen modtager og koordinerer signaler fra alle sanser og sender beskeder til musklerne.
Hos mennesket er gennemsnitsvægten for en hjerne 1350g. Den afrikanske elefant kan have en hjernevægt på 3000 g og en blåhval næsten 7 kg. I den anden ende af skalaen har hjernen hos parasiten blot 162 nerveceller mens hjernen hos en orm har 279.
Se video og billeder af hjernen til højre herfor
Nyren er en livsnødvendig del af kroppen, som danner vores urin.
En nyre kan veje omkring 150 til 175 gram. Nyren ligger bag det nederste ribben på ryggen, en i hver side af rygsøjlen.
Nyrens basale funktioner er, at den skal filtrere samt rense blodet for affaldsstoffer fra kroppens stofskifte, opretholde at vi har den rigtige mængde vand i kroppen, holde balance i kroppens saltbalance og opretholde kroppens syre og base balance. Alle overskydende væsker udledes efterfølgende som urin.
Nyren gennemstrømmes af mere end 1 liter blod per minut og på et døgn Ca. 1700 liter hvoraf 180 liter filtreres fra og gennemgår en rensning, før det bliver til urin og udskilles fra kroppen. En person udskiller Ca. 1 eller 1½ liter urin om dagen, men det kan variere ved personens væskeindtag.
Kroppen har to nyrer, men er fuldt i stand til at fungere med blot en enkelt. Der er således tale om et dobbeltsikret kredsløb, der gør kroppen i stand til, at overleve i tilfælde af at en nyre sætter ud.
Dette åbner mulighed for, at en rask donor kan afgive en nyre til en patient, hvis egne nyrer ikke længere fungerer tilstrækkeligt. Denne proces kaldes transplantation. Af hensyn til forholdet mellem donor og patients blod- og vævstyper, er det almindeligt at familiemedlemmer til patienten donerer deres ene, raske nyre.
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer. Leveren er i stand til at ændre stoffer, fx gøre dem mere vandopløselige, så de lettere udskilles i nyrerne. Med disse kvaliteter er organet samtidig altafgørende for vores fordøjelsessystem.
Leveren har i et levende menneske en størrelse på ca. 8x16x24 cm. Den er beliggende i højre del af kroppen umiddelbart under mellemgulvet.
Leveren har mange forskellige funktioner, som primært beskæftiger sig med at omdanne stoffer, som kroppen ikke har brug. Når stofferne er omdannet, bliver stofferne renset ud af blodet i nyrerne, og til sidst ender stofferne i vores urin.
Leveren indeholder normalt omkring 450 ml blod. Når der er et overskud af blod i kroppen, kan blodkarrene i leveren udvide sig og leveren kan på den måde komme til at indeholde ½-1 liter mere blod.
Se video og billeder af nyrerne til højre herfor
Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen foregår, det vil sige vi optager ilt fra luften og udånder kuldioxid, som er et restprodukt fra kroppen.
Lungerne er placeret i brystkassen, og tilsammen med hjertet fylder det hele brystkassen.
Lungernes overflade er meget større end hudens. Det samlede areal er ca 70 til 100 kvadratmeter, samme størrelse som en fodboldbane.
Den højre lunge er lidt større end den venstre, på grund af hjertes placering i brystkassen.
Vejrtrækning hos mennesket foregår ved muskelsammentrækninger, hvor den vigtigste muskel er mellemgulvet, der ved indånding bliver trykket ned i maven. Luften indåndes gennem munden og næsen, og går ned gennem luftrøret, der deler sig i to hovedbronkier(store luftrør), som fører mod hver sin lunge. Hovedbronkier forgrener sig i mindre bronkier. I lungerne bringes blodet i tæt kontakt med den indåndede ilt. Der sker en udveksling, så ilten passerer over i blodet og kuldioxiden fra blodet passerer over i lungen. Herefter udåndes kuldioxiden, og vi indånder nyt ilt i lungerne.
I hvile vil en voksen person trække ca. 500 ml luft ind pr. indånding, eller ca. 6 liter i minuttet. Under sport kan dette komme op på ca. 70 liter/minut for utrænede og op til 120 liter/minut for top atleter.
Se video og billeder af lungerne til højre herfor
Mavesækken fungerer som beholder for maden og medvirker samtidig til fordøjelsen ved forskellige kemiske processer.
I mavesækken er der syre og gasser, som medvirker til, at dræbe bakterier og nedbryde føden. Maveindholdet har en pH værdi på 2 – mavesyre består primært af saltsyre. Der findes også enzymer i mavesaften, som starter nedbrydningen af proteiner.
Maven ligger mellem spiserøret og tyndtarmen. Den ligger i venstre øvre del af bughulen. Toppen af maven ligger an mod mellemgulvet. Bag ved maven ligger bugspytkirtlen.
Hos voksne mennesker, har maven en volumen på ca. 45 til 75 milliliter når den er afslappet og tom . Maven kan udvide sig så den kan indeholde cirka en liter. I mavesækkens væg er der muskler, der gør, at mavesækken kan ælte maveindholdet. Når man har spist, blander mavesækken maden godt sammen, og får samtidig blandet maden med mavesaften. Udover at blande mad og mavesaft, medvirker mavesækkens bevægelser desuden til, at skubbe maden videre i fordøjelseskanalen.
I toppen af mavesækken sidder en lukkemuskel, som sørger for, at maden ikke løber tilbage i spiserøret. Ligeledes sidder der en lukkemuskel i bunden af mavesækken, som sørger for, at maden kan passere videre i fordøjelsessystemet.
Se video og billeder af mavesækken til højre herfor
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer. Leveren er i stand til at ændre stoffer, fx gøre dem mere vandopløselige, så de lettere udskilles i nyrerne. Med disse kvaliteter er organet samtidig altafgørende for vores fordøjelsessystem.
Leveren har i et levende menneske en størrelse på ca. 8x16x24 cm. Den er beliggende i højre del af kroppen umiddelbart under mellemgulvet.
Leveren har mange forskellige funktioner, som primært beskæftiger sig med at omdanne stoffer, som kroppen ikke har brug. Når stofferne er omdannet, bliver stofferne renset ud af blodet i nyrerne, og til sidst ender stofferne i vores urin.
Leveren indeholder normalt omkring 450 ml blod. Når der er et overskud af blod i kroppen, kan blodkarrene i leveren udvide sig og leveren kan på den måde komme til at indeholde ½-1 liter mere blod.
Se video og billeder af leveren til højre herfor
Du skal lave opgave 1 på dine opgaveark.
I skal søge viden om de forskellige organer i kroppen. I skal starte med, at se og læse materialet herunder. Derefter kan I søge informationer andre steder. I skal lave jeres egen beskrivelse af hvert organ, på baggrund af de oplysninger I har fået.
Læs teksterne til venstre herfor og se video og billeder på fanerne herover
Hjertet
Tarmen
Hjernen
Nyrer
Lunger
Mavesæk
Lever
Hjerte
Tarm
Hjerne
Nyrer
Lunger
Mavesæk
Lever
Du skal lave opgave 2 i dine opgaveark.
I skal se videoen, som ligger herunder. Det er vigtigt, at I lægger organerne løst ned i torsoen, da organerne skal kunne tages ud igen.
Når jeres torso med organer er tørret, skal I samle jeres torso og på den måde øve organernes placering i kroppen.
Du skal bruge ler, og se videoen herover.
Video til opgave 2
I skal øve organernes placering i kroppen. I skal klippe organerne ud på jeres opgaveark og lime dem fast på torsoen. I kan evt. skrive navnene ved siden af organerne, når de limes fast.
Se opgaven på jeres opgaveark.
I klipper brikkerne ud på jeres opgaveark og spiller vendespil. I får et stik, når en elev har fået 3 brikker, som hører sammen. Det giver en ekstra tur, at få et stik.
I skal derefter bruge brikkerne til, at opfinde jeres eget spil.
Se opgaven på jeres opgaveark.